Hop til teksten

IT FJERNUNDERVISNING
- IT kurser når Du har tid!

Husk variable mellem postback's

Når en bruger klikker på en knap på vores web-form bliver siden sendt til serveren, så informationerne kan blive behandlet af serveren. Når en side på den måde sendes retur til serveren kaldes det et postback. Hver gang en side kommer retur til serveren til behandling kører vores kode som om det var første gang serveren så siden og der er ikke umiddelbart noget der husker, at koden har været kørt før. Variable vi erklærer i vores kode huskes altså ikke mellem postbacks uden, at vi selv gør noget aktivt for det!

Der er 3 metoder til at huske informationer mellem postbacks

ViewState

En viewstate variabel bliver gemt i html'en på den enkelte side og kan derfor bruges til at gemme variable på den enkelte side. Man gemmer informationer i en ViewState variabel på følgende måde i

ViewState["Variabelnavn"]="tekst";
ViewState("Variabelnavn")="tekst"

Og for at trække dem ud igen

var = ViewState["Variabelnavn"];
var = ViewState("Variabelnavn")


Session

Sessionsvariablen bruges til at gemme informationer, der skal huskes så længe brugeren er på sitet. Metoden til at gemme og hente er den samme som ovenfor. 

Application

Application variablen huskses så længe applikationen kører - dvs. den kan bruges til at gemme informationer, der skal bruges på tværs af de enkelte brugere på sitet.

Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion. Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.