Word VBA

Nemt at komme igang.
Hurtige og gode svar på øvelser og spørgsmål.

Sune Jeppson, Arbejdernes Landsbank

Word VBA

Super hurtig tilbagemelding på løste opgaver. Det passer mig fint at kunne følge kurset i mit eget tempo.

Og igen igen

Ikke utænkeligt at jeg "springer" på et af de andre kurser

Stig Ulriksen, HTH

Word VBA

Jeg er total overrasket over den korte svartid. Det er et KÆMPE plus hvis man selv til tider arbejder under tidspres og ved man kun har en kort tid at arbejde på en opgave.

Der er heller aldrig slinger i valsen på spørgsmål; altid kort og præcis svar retur. 

At kunne lave opgaverne når det passede mig var helt fantastisk. 

Tina Eriksen, Skandinavisk Service Partner

Excel VBA

Det har været meget nærværende og personlig fjernundervisning med hurtige svar på spørgsmål og feedback på opgaver. Der har været stor engagement og ejerskab fra underviserens side.

Det faglige niveau har været vekslende mellem "begynder" og "ekspert" opgaver.

Brian Deleuran, Radiometer

Excel VBA

Hurtig respons.
Får en til at tænke selvstændigt.
Hjælpsom.

Ole Cordes Kristensen, Ce-Tec

Excel VBA

Kurset er godt, fordi det tvinger kursisten til at arbejde selvstændigt. Det er lidt lig forelæsning, hvor det er fuldstændigt op til een selv at arbejde med stoffet.
Thor Østergaards pædagogik er baseret på "hjælp til selvhjælp", og alt er holdt i en let og uhøjtidelig tone.

Fjernundervisning har yderligere den fordel at man kan sidde hjemme og koncentrere sig om emnet, uden at blive forstyrret af andre (ofte mindre motiverede) kursister.

Flemming Degn, Privat

Excel VSTO

Det har naturligvis været rigtig godt, at kunne gennemgå kursus i sit eget tempo, hvilket har betydet meget for mig, da jeg så har kunne få det daglige arbejde til at passe ind.

I modsætning til en traditionel undervisningsform, hvor kurset er berammet til en fast tid og man derfor bliver nødt til, at sætte en tidsgrænse for de praktiske opgaver, har jeg kunne nørde lige så længe jeg vil, og dermed afprøve nogle flere teknikker, end der normalt er tid til.

Ved at køre kurset over flere uger, har jeg også haft tid til, at lade de nye informationer bundfælde og sætte sig bedre fast.

En rigtigt god ting har været, at jeg har kørt hele kurset på min egen (firmaet) maskine, med min egen opsætning. Har alt for ofte været på kurser ude af huset, på andre maskiner og når man så kom tilbage til ens egen pc, var det en anden opsætning, en anden version, eller andet der gjorde, at man ikke lige kunne komme igang med det man havde lært.

Jeg har kunne bruge mine hverdagsopgaver som opgaverne i kurset, hvilket jeg syntes er bedere end de normale "Hello World" opgaver.

Og så er jeg meget imponeret over den hurtige response der har været på indsendte opgaver og spørgsmål. Dejligt at jeg ikke skulle vente dage med, at kunne komme videre, men ofte i løbet af minutter eller timer.

Jan Amdi Letvad, PFA Pension

Access VBA

Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

< >
Se flere referencer

Hvad er VBA?

VBA står for Visual Basic for Applications og er et programmeringssprog der kan bruges inde i applikationer. Programmeringssproget bruges i en række applikationer som Word, Excel, Access, PowerPoint, Outlook, Visio, Project, Autocad m.fl. og kan blandt andet bruges til at automatisere processer i de enkelte applikationer.

Objekter

VBA er et objektorienteret programmeringssprog. Det betyder, at man arbejder med objekter fra den enkelte applikation. I Word kan sådan et objekt f.eks. Selection, der bruges når man vil arbejde på teksten i et dokument. Hver applikation har sin egen objektsamling!

Sådanne objekter har som regel metoder, egenskaber og underliggende objekter.

En metode er noget objektet kan hjælpe os med at gøre - f.eks. kan Selection objektet hjælpe os med at kopiere tekst til clipboardet. Det er en metode!

En egenskab er en indstilling objektet kan have - f.eks. har Selection objektet en egenskab der hedder Text, der indeholder den tekst, der er markeret.

Endelig kan et objekt indeholde andre objekter - f.eks. indeholder Selection objektet et Font objekt, der så bærer en række egenskaber omkring den font der bruges på den tekst Selection peger på.

 

 

Når man skal lære at programmere VBA er den største udfordring at lære det enkelte programs objektsamling at kende.

 

Hvis du gerne vil se objektsamlingen i Word kan du trykke ALT + F11 for at åbne VBA editoren. Derfra kan du trykke på F1 for at komme ind i hjælpefunktionen. Søger du nu efter "Object model" finder du en oversigt over Words objekter.

Når kurset her er slut skulle du gerne kende de vigtigste objekter i Word og vide, hvordan du finder ud af at bruge de forskellige objekter.

Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion. Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.