Hop til teksten

IT FJERNUNDERVISNING
- IT kurser når Du har tid!

Content Management Systemer (CMS)

Content Management Systemer (CMS) er som Expression værktøjer til vedligeholdelse af hjemmesider.

Jeg har et meget simpelt Content Management System kørende på adressen her: http://cmsdemo.it-fjernundervisning.dk

Der findes rigtig mange Content Management Systemer på markedet og man skal tænke sig godt om før man vælger system.

Hvorfor vælger man at implementere CMS

Der kan naturligvis være mange grunde til at man vælger at implementere et Content management system på sit site, men nedenfor kan man se nogle af de mest almindelige.

  • Webmaster er flaskehals
  • Ønske om uddelegering af opdaterings ansvaret
  • Sikring af design og layout
  • Mulighed for vedligehold uden HTML kendskab
  • Hurtigt og pænt web-site

Hvordan virker det

På figuren herunder er der en princip skitse af sådan et simpelt Content Management System. Pointen i alle sådanne systemer er, at sidernes indhold ligger i en database. På http://cmsdemo.it-fjernundervisning.dk kan man lege med en meget simpel version af et administrationsmodul.

Hvad kan man med et CM System

Når man på den måde har alle sine informationer liggende struktureret fornuftigt i en database er der en lang række funktioner, der er forholdsvis lette at implementerer og som kan være meget nyttige i forbindelse med oprettelse og vedligehold af et web-site. Nedenfor er der en mindre liste over disse muligheder - der er givet mange flere...

  • Workflow
  • Rettighedsstyring
  • Genbrug af materialer
  • Menustyring
  • Moduler
    • Nyhedsbreve
    • Konferencer
    • Afstemninger
    • Statistik
    • Shop
    • Login
    • Spørgeskema
    • Sprog
    • Versionsstyring
    • Nyheder
    • Nyhedsbrev
    • Opslagstavle
    • Rotation
    • Sitemap
    • Event
    • Konkurrence
    • Teaser
    • Betaling
    • Postkort
    • Ekstranet

Processen

I korte træk kan processen omkring valg og implementering af et CMS se sådan her ud:

  1. Planlægning af web-løsningen
    Hvad skal der være på sitet, hvordan skal det struktureres, hvem skal opdatere etc.
     
  2. Valg af Content Management System
    3-4 udbydere udvælges og på baggrund af deres præsentation vælges et system
     
  3. Valg af hosting løsning
    I visse sammenhænge skal man også vælge hvordan løsningen skal drives - skal det køre på en web-server i virksomheden eller på et web-hotel?
     
  4. Implementering af systemet
    Visningsenheden skal etableres, brugere skal oprettes etc.
     
  5. Indhold lægges på
    Indholdet lægges på web-sitet. Vær opmærksom på, at der her ligger et ikke ubetydeligt arbejde, da alt indhold i de fleste tilfælde skal genskabes i content management systemet.
     
  6. Sitet kan gå live!

Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion. Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.