Expression Web 4

- At jeg selv kunne bestemme hvornår jeg ville arbejde med kurset.

- At jeg selv kunne bestemme hvornår og med hvad jeg ville gå ekstra i dybden.

- Det venlige 'puf', da jeg var inaktiv i længere tid.

- Den ALTID hurtige respons.

- At jeg også kunne få vejledning i spørgsmål, som ikke helt var inden for kursets emner.

Jørgen Kirkeby, Privat

Expression Web 4

Det er dejligt jeg selv har kunnet tilrettelægge farten. Det har været dejligt med hurtige svar

Birgitte Thunbo Christensen, Chr. Fode A/S

DreamWeaver MX

Hej Thor

Det bedste har været at jeg så hurtigt fik svar, der var aldrig en fornemmelse af at afstanden til hjælp var lang, det føltes som om vi bare genoptog en snak fra sidst...

Og så var der aldrig en følelse af at blive talt ned til, selv om jeg da godt er klar over at du adskillige gange må have revet dig i håret over mine spørgsmål.

Det har også været godt, at der ikke har været en tidsfrist. Jeg kan se at flere af mine kolleger har været igang med et kursus, som de måtte skippe, fordi de ikke var i stand til at overholde tidsfristen.

Vivi Bundgaard, Egvad Bibliotek

DreamWeaver CS4

Det har været rigtig godt at kunne lave opgaverne, når der har været tid og ikke have et tidspres. Det er også godt at man selv kan vælge hvilke opgaver, man vil gå mere i dybden med og hvilke man kan gå lettere hen over fordi det er noget, man ikke skal bruge senere. Også meget fint at man altid har kunnet få svar på spørgsmål. Man lærer selv at finde løsninger på diverse problemer.

Så tak for et godt kursus.

Ulla Leth, kahrius.dk

DreamWeaver CS4

Det bedste af det hele - din ubegrænsede tålmodighed. Jeg vidste intet om hjemmesider, havde aldrig været på IT kurser, plus dansk er ikke min modersmål - jeg misforstod tit, hvad du skrev. Det har sikkert været meget irriterende for dig, men du fortsætte at forklare uden at blive sur. Det er meget vigtigt for en begynder ikke at være "skræmt væk", fordi så tænker man: "mon ikke klarer jeg det alligevel".
Jeg synes, emnerne for kurser var godt valgte.
Det var godt, at man kunne arbejde med kurser, når man havde tid - der var ingen tidsfrister til hvert emne.
Det var godt, at du svarede hurtigt på spørgsmålene.

Tak for kursus! Det var en god oplevelse, det var en stor udfordring for mig, men det var meget interessant at "fægte" igennem det!

Antra Kahr, kahrius.dk

Frontpage

Tak for et godt kursus.

Jeg syntes følgende har været godt:

  1. Beskrivelsen af de forskellige opgaver > svar fra underviser, med tips og forslag til andre måder at se tingene på
  2. At underviser ikke bare pr. automatic har godkendt lektionerne
  3. Måden underviser har besvaret spørgsmål > meget forstålige
  4. At underviser køber et program "kun" fordi jeg har en dansk version
  5. At man efterfølgende kan bruge kurset ved at loge på
  6. Ja jeg kunne blive ved, men det kommer vel i bund og grund an på hvad man havde som forventninger og til det kan jeg kun sige at mine forventninger er blevet opfyldt.
  7. Det vil nok altid være ting man kunne i forvejen, men for mit vedkomne, syntes jeg det var rart at blive bekræftiget i at det man gør er rigtig.

Endnu engang tak for et godt kursus, jeg vil anbefale andre til dig.

Med venlig hilsen

Peder Pedersen 

Peder Pedersen, DGI, Vejle Amt

DreamWeaver MX

Man lærer, som beskrevet, de grundlæggende ting i DreamWeaver, som man har brug for at vide. Derudover er der altid hurtig respons, og hjælp at hente, hvis det går galt.

Tina Hartmann, Privat

< >
Se flere referencer

Expression Web og webservere

Expression i relation til Internettet og web-servere

Der er grundlæggende to måder man kan arbejde på et web-site med Expression Web - off-line og on-line.

Off-line arbejde

Når man arbejder off-line på et web-site betyder det, at man har har hele web-sitet liggende lokalt på computerens harddisk og først når man er tilfreds med de ændringer man har lavet overfører man ændringerne til web-serveren (kaldes publisering i Expression Web).

Fordele:

  • man arbejder i en "sandkasse" hvor ingen kan se de fejl/forsøg man laver
  • de besøgende på sitet oplever altid et site der kører (altså bortset fra, hvis servern er nede eller lign.)
  • på denne måde har man samtidig en backup af web-sitet

Ulemper:

  • hvis man er flere redaktører på det samme site risikerer man at lave rettelser på et gammelt site og dermed overskrive arbejde som den anden redaktør har lavet

 

On-line arbejde

Når man arbejder on-line på et web-site arbejder man direkte på web-serveren. Det betyder, at alle de ændringer man laver bliver offentligt tilgængelige med det samme!

Fordele:

  • er man flere redaktører er sandsynligheden mindre for at komme til at overskrive de andres arbejde

Ulemper:

  • alle fejl/forsøg er synlige med det samme
  • hvis man laver ulykker risikerer man at lægge hele sitet ned
  • man får ikke på naturligvis lavet backup af sitet

 

Om man vil arbejde on-line eller off-line er sådan set "bare" et valg man skal træffe - man skal blot vide at det ikke er fornuftigt at skifte frem og tilbage mellem de to metoder!

Expression Web brugergrænsefladen

Sådan her ser Expression Web ud!

Som det fremgår ligner Expression Web meget Word. Vi skal ikke her gennemgå alle værktøjslinjer mm., men blot minde om, at man altid skal kunne se mappelisten (det midterste lodrette vindue) når man arbejder i Expression. Er den ikke synlig er det fordi man ikke har åbnet det web-sted man vil arbejde på!

Husk altså altid - som det første efter Expression Web er åbnet - at vælger Filer | Åben websted.

Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion. Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.