Access VBA
Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.
Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.
Alt i alt er mine forventninger indfriet. ..
Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø
Access VBA
Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.
Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital
Excel VBA
Godt med muligheden for sparring med underviser og forslag til andre løsningsmetoder end mine egne - selvom mine også fungerede.
Godt med muligheden for ingen tidsbegræsning for kurset. Havde jeg - pga. arb. situation, brug for.
Anja Hansen, TDC
Excel VBA
Kurset er godt, fordi det tvinger kursisten til at arbejde selvstændigt. Det er lidt lig forelæsning, hvor det er fuldstændigt op til een selv at arbejde med stoffet.
Thor Østergaards pædagogik er baseret på "hjælp til selvhjælp", og alt er holdt i en let og uhøjtidelig tone.
Fjernundervisning har yderligere den fordel at man kan sidde hjemme og koncentrere sig om emnet, uden at blive forstyrret af andre (ofte mindre motiverede) kursister.
Flemming Degn, Privat
Excel VBA
At jeg kan fordybe når jeg har tid og lyst, er super.
Virkelig hurtig respons fra underviseren - næsten døgnet rundt :)
Øvelserne indeholdt hvad jeg skulle bruge, for at komme videre med egne vba-projekter.
At man kunne sammenligne egne løsninger med underviserens var lærerigt.
Henrik Boss, Marel Bornholm
Excel VBA
Hurtig response på opgaver.
Udfordrende opgaver.
Flemming Pedersen, Semco Maritime
Word VBA
Nemt at komme igang.
Hurtige og gode svar på øvelser og spørgsmål.
Sune Jeppson, Arbejdernes Landsbank
<
>
Se flere referencer