Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

Access VBA

Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

Word VBA

Jeg er total overrasket over den korte svartid. Det er et KÆMPE plus hvis man selv til tider arbejder under tidspres og ved man kun har en kort tid at arbejde på en opgave.

Der er heller aldrig slinger i valsen på spørgsmål; altid kort og præcis svar retur. 

At kunne lave opgaverne når det passede mig var helt fantastisk. 

Tina Eriksen, Skandinavisk Service Partner

Excel VBA

Kurset er godt, fordi det tvinger kursisten til at arbejde selvstændigt. Det er lidt lig forelæsning, hvor det er fuldstændigt op til een selv at arbejde med stoffet.
Thor Østergaards pædagogik er baseret på "hjælp til selvhjælp", og alt er holdt i en let og uhøjtidelig tone.

Fjernundervisning har yderligere den fordel at man kan sidde hjemme og koncentrere sig om emnet, uden at blive forstyrret af andre (ofte mindre motiverede) kursister.

Flemming Degn, Privat

Excel VBA

Det har været godt at selv kunne bestemme farten, samt bruge al den tid man nu selv synes for at lave opgaverne.

Det har været et hårdt kursus, men jeg har virkelig lært meget og er mere rustet til at lave nye makroer, hvor jeg så selv kan gå i i VBA og lave rettelser, fordi jeg kan forstå programmet.

Margit Gravgaard Larsen, Novo Nordisk A/S

Excel VBA

Hurtig respons.
Får en til at tænke selvstændigt.
Hjælpsom.

Ole Cordes Kristensen, Ce-Tec

Excel VBA

Super form for kursus, har været perfekt at jeg kunne koncentrere mig om kurset når jeg havde tid.

Hurtig tilbagemelding på øvelser og altid hurtigt svar tilbage når man havde brug for hjælp.

Lækkert at man får dine løsningsforslag så man kan få ideer til at skrive scriptet på en anden måde.

Henrik Madsen, Alfa Laval Kolding A/S

< >
Se flere referencer

Billeder

Access arbejder som I nok ved fint med mange forskellige billedformater - af de mest almindelige kan nævnes: bmp og wmf, der kan vises helt uden problemer - mange af de andre kræver, at der er installeret konverterings ting på maskinen, hvilket der normalt også er for mange af de mest almindelige.

Almindeligvis bruger man et OLE felt til at opbevare billederne i, men med VBA kan vi gøre det lidt lettere ved blot at opbevare en sti til billedet i databasen. Med lidt VBA kan vi få billedet vist i forms eller rapporter.

Processen er følgende:

  • Lav et felt i din database, hvor brugeren kan skrive den fulde sti til billedet
  • Opret den form, hvor du vil vise billedet
  • Indsæt feltet med stien på formen 
  • Indsæt et helt almindeligt billede objekt på formen - altså ikke et ubundet eller et bundet (i første omgang indsætter du bare et tilfældigt billede i objektet). På denne måde bliver samme billede vist på alle poster indtil vi med vores kode ændrer det. Det kan være en god idé at sætte billedets TilpasStørrelsesTilstand til Stræk.
  • I form_current proceduren kan du så indsætte koden:
    [ImageControlName].Picture = [ImagePath]
    ImageControlName er navnet på den billedekontrol du lige har indsat og ImagePath er navnet på det felt, der indeholder billedets filnavn (og sti).
  • Samme kode kan du vælge at indsætte i AfterUpdate() så du kan rette i adressen på billedet.

Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion. Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.