Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

Access VBA

Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

Excel VBA

Meget hurtigt og kompetent feedback...

Sparring på den opgave, som jeg sidder og arbejder med.

Veltilrettelagte øvelser

Claus Witfelt, Flyvevåbnets Officersskole

Word VBA

Jeg er total overrasket over den korte svartid. Det er et KÆMPE plus hvis man selv til tider arbejder under tidspres og ved man kun har en kort tid at arbejde på en opgave.

Der er heller aldrig slinger i valsen på spørgsmål; altid kort og præcis svar retur. 

At kunne lave opgaverne når det passede mig var helt fantastisk. 

Tina Eriksen, Skandinavisk Service Partner

Excel VBA

Det har været godt at selv kunne bestemme farten, samt bruge al den tid man nu selv synes for at lave opgaverne.

Det har været et hårdt kursus, men jeg har virkelig lært meget og er mere rustet til at lave nye makroer, hvor jeg så selv kan gå i i VBA og lave rettelser, fordi jeg kan forstå programmet.

Margit Gravgaard Larsen, Novo Nordisk A/S

Excel VBA

At jeg kan fordybe når jeg har tid og lyst, er super.

Virkelig hurtig respons fra underviseren - næsten døgnet rundt :)

Øvelserne indeholdt hvad jeg skulle bruge, for at komme videre med egne vba-projekter.

At man kunne sammenligne egne løsninger med underviserens var lærerigt.

Henrik Boss, Marel Bornholm

Excel VBA

Jeg har gennemført kurset Excel VBA. Jeg var skeptisk overfor måden at lære på inden jeg gik i gang, men jeg må sige at min skepsis blev gjort til skamme. Lige fra første lektion følte jeg at jeg virkelig lærte noget.

Thors tilgang til materialet er perfekt. Gennem løbende øvelser får man lejlighed til at afprøve teorien i praksis.

Beder man om lidt hjælp, så kommer den lynhurtig – men det er kun et hint og så kan man selv finde ud af resten – det er perfekt for herved tvinges eleven til at tænke sig om – mon det kan bruges i folkeskolen også :).

Kurset er ALLE pengene værd og kan køres når man har tid og er motiveret. Holder man for lange pauser i undervisningen, så komme Thors pegefinger i form af en mail og så er det bare om at komme i gang igen :)

Jacob Madsen, Mettler-Toledo A/S

< >
Se flere referencer

Recordset

Først et lille eksempel på, hvordan man åbner en tabel:

Public Sub AabningAfRecordSet() 
    Dim db As Database
    Dim rs As Recordset
    Dim intAntal As Integer
    
    Set db = CurrentDb()
    Set rs = db.OpenRecordset("Kunder")
    intAntal = rs.RecordCount
    MsgBox "Der er " & intAntal & " poster i kundetabellen"
    rs.Close
Set rs = Nothing End Sub

Koden skal indtastes i et modul.

Forskellige typer af recordset

Der er 5 forskellige typer af recordset:

  1. Table
  2. Dynaset
  3. Snapshot
  4. Forward-only
  5. Dynamic

Table

Er standard recordset typen - den man får, hvis man ikke specificerer noget når man åbner recordsettet:

Set rs = db.OprenRecordset("Kunder")

Når man bruger denne type recordset er informationerne i tabellen opdaterbare.

 

Dynaset

Et dynaset recordset kan være baseret på enten en lokal eller en tilknyttet tabel. Der er to vigtige egenskaber ved et Dynaset recordset:

  • Du kan redigere i indholdet i et dynaset og ændringerne vil slå igennem i de underliggende tabeller
  • Når et dynaset er åbent vil Access sørge for at opdatere indholdet i dynasettet i henhold til ændringer andre personer har lavet på de underliggende tabeller.
Set rs = db.OpenRecordset("Kunder", dbOpenDynaset)

Du skal bruge dynaset hvis

  • du har brug for at opdatere posterne i recordset objektet
  • du vil se ændringer som andre laver på posterne
  • recordset objektet er meget stort
  • recordset objektet indeholder OLE objekter som billeder, Word dokumenter eller lign.

 

Snapshot

Et snapshot recordset er ikke opdaterbart og afspejler ikke ændringer, som andre brugere har lavet på posterne. Du skal bruge snapshot typen, hvis du ikke ønsker at opdatere dine data og hvis der ikke er mere end omkring 500 poster i tabellen.

 

Forward-only

Forward-only minder meget om snapshot - men i modsætning til snapshots kan man kun gennemløbe posterne i én retning. Det gør det til en hurtig metode til at gennemløbe et dataset.

 

Dynamic

Er egentlig ikke en del af JET men i stedet en del af ODBCDirect. De bruges til at skabe forbindelse med externe ODBC databaser - vi vil ikke behandle dem nærmere her.

Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion. Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.