Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

Access VBA

Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

Excel VSTO

Det har naturligvis været rigtig godt, at kunne gennemgå kursus i sit eget tempo, hvilket har betydet meget for mig, da jeg så har kunne få det daglige arbejde til at passe ind.

I modsætning til en traditionel undervisningsform, hvor kurset er berammet til en fast tid og man derfor bliver nødt til, at sætte en tidsgrænse for de praktiske opgaver, har jeg kunne nørde lige så længe jeg vil, og dermed afprøve nogle flere teknikker, end der normalt er tid til.

Ved at køre kurset over flere uger, har jeg også haft tid til, at lade de nye informationer bundfælde og sætte sig bedre fast.

En rigtigt god ting har været, at jeg har kørt hele kurset på min egen (firmaet) maskine, med min egen opsætning. Har alt for ofte været på kurser ude af huset, på andre maskiner og når man så kom tilbage til ens egen pc, var det en anden opsætning, en anden version, eller andet der gjorde, at man ikke lige kunne komme igang med det man havde lært.

Jeg har kunne bruge mine hverdagsopgaver som opgaverne i kurset, hvilket jeg syntes er bedere end de normale "Hello World" opgaver.

Og så er jeg meget imponeret over den hurtige response der har været på indsendte opgaver og spørgsmål. Dejligt at jeg ikke skulle vente dage med, at kunne komme videre, men ofte i løbet af minutter eller timer.

Jan Amdi Letvad, PFA Pension

Excel VBA

At jeg kan fordybe når jeg har tid og lyst, er super.

Virkelig hurtig respons fra underviseren - næsten døgnet rundt :)

Øvelserne indeholdt hvad jeg skulle bruge, for at komme videre med egne vba-projekter.

At man kunne sammenligne egne løsninger med underviserens var lærerigt.

Henrik Boss, Marel Bornholm

Excel VBA

Det er rart at kunne tage kurset i sit eget tempo, når det lige passer ind, men det giver også en risiko for at det lige bliver langstrækt nok, men så er det godt underviseren kan holde én lidt i ørerne med mails wink

Eva Bonne Alkærsig, EBA InterrimControlling

Excel VBA

Det har været godt at selv kunne bestemme farten, samt bruge al den tid man nu selv synes for at lave opgaverne.

Det har været et hårdt kursus, men jeg har virkelig lært meget og er mere rustet til at lave nye makroer, hvor jeg så selv kan gå i i VBA og lave rettelser, fordi jeg kan forstå programmet.

Margit Gravgaard Larsen, Novo Nordisk A/S

Word VBA

Super hurtig tilbagemelding på løste opgaver. Det passer mig fint at kunne følge kurset i mit eget tempo.

Og igen igen

Ikke utænkeligt at jeg "springer" på et af de andre kurser

Stig Ulriksen, HTH

< >
Se flere referencer

Fejlfinding

I VBA editoren findes en række værktøjer til at finde fejl i VBA kode. Den første og mest brugte er nok debug med F8. Har man en lidt større makro kan man afvikle makroen én linje af gangen ved at trykke F8.

Bemærk, at man også kan se værdierne af de variable, der indgår i makroen ved at lade muse hvile på variablens navn. Tryk F8 igen for at komme videre til næste linje. Det kan være nyttigt at gøre VBA editoren mindre, så man kan se den samtidig med Excel arket, så man kan se, hvad der sker i arket.

Breakpoints

Når makroen bliver længere kan der være nyttigt at køre en del af makroen igennem og stoppe den på et givet tidspunkt. Det kan man gøre med et breakpoint. Et breakpoint oprettes og fjernes igen ved at klikke i den grå bjælke til venstre for makroen:

 

Watch vinduet

Vælger man View | Watch window i menuen dukker der et ekstra vindue op i bunden af skærmen, hvor man kan oprette overvågning på variable i makroen:

Man opretter en ny overvågning ved at højreklikke i Watches vinduet og vælge Add watch

MsgBox

Endelig kan MsgBox bruges til at få vist variable eller markere, at et bestemt sted i makroen er nået.

Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion. Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.