Word grundlæggende
Det har været kanon, at underviseren svarer mig lynhurtigt.
Det har været ok, at det var mig og kun mig, der skulle omsætte kursusmaterialet - hvilket var eminent.
Jeg havde mulighed for at planlægge, hvornår jeg skulle løse kursusmaterialet - hvilket var glimrende.
Majbrit Larsen, Revisionsdirektoratet
DreamWeaver MX
Man lærer, som beskrevet, de grundlæggende ting i DreamWeaver, som man har brug for at vide. Derudover er der altid hurtig respons, og hjælp at hente, hvis det går galt.
Tina Hartmann, Privat
Excel videregående
Det har været rigtig godt at kunne arbejde med kurset når man selv synes at man havde tid til det.
Overskueligt materiale og overkommelige opgaver.
Hurtige svar på opgaveløsninger.
Et rigtig godt kursus :o)
Susanne Jensen, KoncernØkonomi
Word VBA
Super hurtig tilbagemelding på løste opgaver. Det passer mig fint at kunne følge kurset i mit eget tempo.
Og igen igen
Ikke utænkeligt at jeg "springer" på et af de andre kurser 
Stig Ulriksen, HTH
Excel VSTO
Det har naturligvis været rigtig godt, at kunne gennemgå kursus i sit eget tempo, hvilket har betydet meget for mig, da jeg så har kunne få det daglige arbejde til at passe ind.
I modsætning til en traditionel undervisningsform, hvor kurset er berammet til en fast tid og man derfor bliver nødt til, at sætte en tidsgrænse for de praktiske opgaver, har jeg kunne nørde lige så længe jeg vil, og dermed afprøve nogle flere teknikker, end der normalt er tid til.
Ved at køre kurset over flere uger, har jeg også haft tid til, at lade de nye informationer bundfælde og sætte sig bedre fast.
En rigtigt god ting har været, at jeg har kørt hele kurset på min egen (firmaet) maskine, med min egen opsætning. Har alt for ofte været på kurser ude af huset, på andre maskiner og når man så kom tilbage til ens egen pc, var det en anden opsætning, en anden version, eller andet der gjorde, at man ikke lige kunne komme igang med det man havde lært.
Jeg har kunne bruge mine hverdagsopgaver som opgaverne i kurset, hvilket jeg syntes er bedere end de normale "Hello World" opgaver.
Og så er jeg meget imponeret over den hurtige response der har været på indsendte opgaver og spørgsmål. Dejligt at jeg ikke skulle vente dage med, at kunne komme videre, men ofte i løbet af minutter eller timer.
Jan Amdi Letvad, PFA Pension