Log in

Send mig et nyt password

Excel VBA

Det har været godt at selv kunne bestemme farten, samt bruge al den tid man nu selv synes for at lave opgaverne.

Det har været et hårdt kursus, men jeg har virkelig lært meget og er mere rustet til at lave nye makroer, hvor jeg så selv kan gå i i VBA og lave rettelser, fordi jeg kan forstå programmet.

Margit Gravgaard Larsen, Novo Nordisk A/S

Frontpage

Tak for et godt kursus.

Jeg syntes følgende har været godt:

  1. Beskrivelsen af de forskellige opgaver > svar fra underviser, med tips og forslag til andre måder at se tingene på
  2. At underviser ikke bare pr. automatic har godkendt lektionerne
  3. Måden underviser har besvaret spørgsmål > meget forstålige
  4. At underviser køber et program "kun" fordi jeg har en dansk version
  5. At man efterfølgende kan bruge kurset ved at loge på
  6. Ja jeg kunne blive ved, men det kommer vel i bund og grund an på hvad man havde som forventninger og til det kan jeg kun sige at mine forventninger er blevet opfyldt.
  7. Det vil nok altid være ting man kunne i forvejen, men for mit vedkomne, syntes jeg det var rart at blive bekræftiget i at det man gør er rigtig.

Endnu engang tak for et godt kursus, jeg vil anbefale andre til dig.

Med venlig hilsen

Peder Pedersen 

Peder Pedersen, DGI, Vejle Amt

SQL Programmering

Der har været en rigtig god rødtråd mellem teori og øvelserne hele vejen igennem kursuset. Der har samtidigt været udfordrende, men uden at jeg har siddet og slået mig selv på hovedet. Thor har samtidig været online godt og vel 24/7 til at besvare på spørgsmål og hjælpe mig igennem, hvor jeg har haft det svært.

Alexander Thompson, privat

ASP.NET 3.5

Meget hurtig svar

Fin oversigt over mulighederne

Erling Jørgensen, Skat

ASP.NET MVC 5

Jeg var ret glad for, at der var god vekselvirkning mellem teori og praksis. Nogle opgaver var lige til højrebenet, men der var gode muligheder for at anvende teorien på egen hånd, da visse opgaver klart krævede at du havde forstået teorien. Det var super, at man ikke fik alting forærende, men også skulle tænke selv. Jeg kom på kurset uden forudgående viden om MCV, og gik fra kurset med langt større forståelse og god praktisk erfaring med MCV. Jeg vil klart anbefale it-fjernundervisning.

Søren Bondrup Rasmussen, Alm. Brand Forsikring

Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

Excel VBA

Super form for kursus, har været perfekt at jeg kunne koncentrere mig om kurset når jeg havde tid.

Hurtig tilbagemelding på øvelser og altid hurtigt svar tilbage når man havde brug for hjælp.

Lækkert at man får dine løsningsforslag så man kan få ideer til at skrive scriptet på en anden måde.

Henrik Madsen, Alfa Laval Kolding A/S

Word VBA

Jeg er total overrasket over den korte svartid. Det er et KÆMPE plus hvis man selv til tider arbejder under tidspres og ved man kun har en kort tid at arbejde på en opgave.

Der er heller aldrig slinger i valsen på spørgsmål; altid kort og præcis svar retur. 

At kunne lave opgaverne når det passede mig var helt fantastisk. 

Tina Eriksen, Skandinavisk Service Partner

DreamWeaver MX

Man lærer, som beskrevet, de grundlæggende ting i DreamWeaver, som man har brug for at vide. Derudover er der altid hurtig respons, og hjælp at hente, hvis det går galt.

Tina Hartmann, Privat

Excel VBA

Øvelserne kan tages i det tempo, der passer en, hvilket gør det muligt at gå i dybden med udvalgt teori og øvelser og inddrage arbejdsrelaterede udfordringer/problemstillinger direkte i kurset.

Der er hurtig respons fra underviser, man bliver udfordret på opgaverne og får ikke lov til og gå videre før en opgave er løst tilfredsstillende.

Kan anbefale kurset til andre.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

< >
Se flere referencer