Log in

Send mig et nyt password

ASP.NET 4.5

Der har altid faldet et hurtigt svar på spørgsmål, ligesom database problemer, der opstod undervejs, blev løst hurtigt og meget smidigt , uanset at det betød, at Thor måtte opgraderer sin SQL server.

Selvom jeg har stor erfaring med traditionel programmering, har Thor alligevel formået, at åbne mine øjne for den nye verden der er i webudvikling og det er helt sikkert, at fremtidens løsninger er her.
Kommer der et udvidet kursus i ASP.NET, så er jeg sikker på, at jeg vil være at finde blandt kursisterne.

Jeg har kun roser til IT-fjernundervisning, specielt til Thor.

Finn Hoelgaard
Datamatiker

Museum Vestsjælland

Finn Hoelgaard

ASP.NET

Øvelserne har været gode de tvinger en til at tænke selv.

Henrik Obsen, Grenaa Tekniske Skole

Excel videregående

En meget positiv oplevelse at tage et kursus her, har bestemt ikke taget det sidste kursus.

Min oplevelse af kurset er et det er godt tilrettelagt, med en god bredte i forhold til emnet.

Jeg kunne i enkelte opgaver savne en illustration i gennemgangen af emnet, den praktiske opgave er ret god til at samle op på stoffet i emnet.

Jeg har benyttet mig i at spørge ind til en opgave som ikke har været i matrialet og har fået et meget brugbart svar retur, jeg takker meget for hjælpen.

Lars Bork, HTH Køkkener

Excel VBA

Den lette tilgang, og de ret hurtige svar retur. På den måde føler man, man kan få "udnyttet" tiden bedst muligt. 

Jeg kan også godt li' emnerne i øvelserne. De har været meget brugbare - så er det bare at få "overført" til ens egen daglig brug :-)

Tina Eriksen, Skandinavisk Service Partner

Excel VBA

Kurset er godt, fordi det tvinger kursisten til at arbejde selvstændigt. Det er lidt lig forelæsning, hvor det er fuldstændigt op til een selv at arbejde med stoffet.
Thor Østergaards pædagogik er baseret på "hjælp til selvhjælp", og alt er holdt i en let og uhøjtidelig tone.

Fjernundervisning har yderligere den fordel at man kan sidde hjemme og koncentrere sig om emnet, uden at blive forstyrret af andre (ofte mindre motiverede) kursister.

Flemming Degn, Privat

Access grundlæggende 2010

Hurtig respons på indsendte opgaver og spørgsmål. På alle tider af døgnet ! Du står tidligt op og går sent i seng.

Per Verner Hansen, TELE Greenland A/S Vejrtjenesten

Excel grundlæggende 2010

Det har været en positiv oplevelse at gennemføre dette kursus da Thor har været hurtig til at svare tilbage på eventuelle spørgsmål. Det har også været en positiv oplevelse, at der har været så hurtig respons på afleverede opgaver.

Michelle Lundberg, Via Biler A/S

ASP.NET 4.0

Jeg er imponeret over den måde kurset er sat op. Trin-for-trin og dejligt afvekslende med Try-It-Out og spørgsmål sidst i hver lektion. Indimellem virker det som om materialet var lavet lige netop til en type som jeg.

En anden ting var de mange unoder man efterhånden har raget til sig - de blev rettet på en lærerig måde.

Kan varmt anbefale kurset

Lennart Hansen, Dancar Autosikring ApS

Excel VBA

Godt med muligheden for sparring med underviser og forslag til andre løsningsmetoder end mine egne - selvom mine også fungerede.

Godt med muligheden for ingen tidsbegræsning for kurset. Havde jeg - pga. arb. situation, brug for.

Anja Hansen, TDC

Excel VBA

Det har bestemt været pengene værd. Jeg kender flere, som har taget VBA kursus on-site i et par dage eller deromkring , og de har slet ikke fået det samme ud af det som jeg har via denne side. Jeg har allerede udviklet små og større modeller til min arbejdsplads, og modellerne bruges allerede internationalt, det havde jeg ikke kunnet uden dette kursus.

Det er kanon, at man får personlig feedback og det går som regel tilmed hurtigt. Dygtig læremester, som sætter sig ind i mine specifikke problemstillinger - det er et stort plus. Den personlige kontakt er max vigtig.

Jeg vil anbefale dette til andre, der spørger til dette.

Michael Mortensen, DLH

< >
Se flere referencer