Log in

Send mig et nyt password

SQL Programmering

De filmklip der er lavet i starten af kurset, er super gode til at komme i gang med.

Der er meget hurtig respons, når man indsender en opgave.

Man kan selv tilpasset tidspunktet for kurset, når det passer ind i den normale hverdag

Johan Hauge, EM Retail Solutions A/S

DreamWeaver CS55

En rigtig god undervisningsform hvor man kan arbejde når man er inspireret og opmærksom. Det gælder både ang. planlægning af tid og hvor i øvelserne man har brug for hjælp og svar på spørgsmål. Alt skete i mit tempo, og svar på spørgsmål var tilpasset mit niveau, så jeg kunne forstå det.

Jeg kom igennem alle de vigtige og nødvendige dele af programmet i et på forhånd planlagt forløb.

Samtidig var du ved din klippekortsordning med på mine private hjemmesider, således at jeg, efterhånden som jeg arbejdede med kurset, i praksis kunne bruge hvad jeg havde lært og fik opøvet rutine. Dermed er det for alvor lært og mine forventninger er mere end fuldt ud indfriet.

Alis Christiansen, privat

Excel VBA

Godt med muligheden for sparring med underviser og forslag til andre løsningsmetoder end mine egne - selvom mine også fungerede.

Godt med muligheden for ingen tidsbegræsning for kurset. Havde jeg - pga. arb. situation, brug for.

Anja Hansen, TDC

Excel grundlæggende 2007

Det passer mig perfekt at løse opgaverne i mit eget tempo og at jeg kan bruge den tid der skal til..

Mette Kargaard. Frederiksen, Privat

Excel videregående 2010

De hurtige svar og små bemærkninger, samt huskemails når jeg gik istå

Anette Laxy, Palsgaard A/S

Word VBA

Nemt at komme igang.
Hurtige og gode svar på øvelser og spørgsmål.

Sune Jeppson, Arbejdernes Landsbank

Excel VBA

Øvelserne kan tages i det tempo, der passer en, hvilket gør det muligt at gå i dybden med udvalgt teori og øvelser og inddrage arbejdsrelaterede udfordringer/problemstillinger direkte i kurset.

Der er hurtig respons fra underviser, man bliver udfordret på opgaverne og får ikke lov til og gå videre før en opgave er løst tilfredsstillende.

Kan anbefale kurset til andre.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

Access VBA

Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

Excel VBA

Hurtig response på opgaver.

Udfordrende opgaver.

Flemming Pedersen, Semco Maritime

ASP.NET 4.5

Der har altid faldet et hurtigt svar på spørgsmål, ligesom database problemer, der opstod undervejs, blev løst hurtigt og meget smidigt , uanset at det betød, at Thor måtte opgraderer sin SQL server.

Selvom jeg har stor erfaring med traditionel programmering, har Thor alligevel formået, at åbne mine øjne for den nye verden der er i webudvikling og det er helt sikkert, at fremtidens løsninger er her.
Kommer der et udvidet kursus i ASP.NET, så er jeg sikker på, at jeg vil være at finde blandt kursisterne.

Jeg har kun roser til IT-fjernundervisning, specielt til Thor.

Finn Hoelgaard
Datamatiker

Museum Vestsjælland

Finn Hoelgaard

< >
Se flere referencer