Log in

Send mig et nyt password

Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

XML og XSLT

synes tiden fra indsendelse af spørgsmål og opgaver til svar har været hurtig hvilket var rigtig dejligt.

René Matzen, Revisor Informatik ApS

Access VBA

Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

ASP.NET

Øvelserne har været gode de tvinger en til at tænke selv.

Henrik Obsen, Grenaa Tekniske Skole

DreamWeaver MX

Man lærer, som beskrevet, de grundlæggende ting i DreamWeaver, som man har brug for at vide. Derudover er der altid hurtig respons, og hjælp at hente, hvis det går galt.

Tina Hartmann, Privat

ASP.NET MVC 5

Jeg var ret glad for, at der var god vekselvirkning mellem teori og praksis. Nogle opgaver var lige til højrebenet, men der var gode muligheder for at anvende teorien på egen hånd, da visse opgaver klart krævede at du havde forstået teorien. Det var super, at man ikke fik alting forærende, men også skulle tænke selv. Jeg kom på kurset uden forudgående viden om MCV, og gik fra kurset med langt større forståelse og god praktisk erfaring med MCV. Jeg vil klart anbefale it-fjernundervisning.

Søren Bondrup Rasmussen, Alm. Brand Forsikring

ASP.NET 3.5

Det har været rigtig godt med det fast forløb - opgave efter opgave

Der fungerer også godt at man selv kan disponerer over tiden så det kan passe ind i hverdagens

arbejde og derved brug meget tid på det man selv synes er svært.

Det virker rigtig godt med den direkte vejledning/problemløsning man får på mail når man er "kørt fast" i en øvelse

Mine svartider har været gode.

Erik Skou, Hedensted Tømmerhandel

Access grundlæggende 2010

Hurtig respons på indsendte opgaver og spørgsmål. På alle tider af døgnet ! Du står tidligt op og går sent i seng.

Per Verner Hansen, TELE Greenland A/S Vejrtjenesten

SQL Programmering

Der har været en rigtig god rødtråd mellem teori og øvelserne hele vejen igennem kursuset. Der har samtidigt været udfordrende, men uden at jeg har siddet og slået mig selv på hovedet. Thor har samtidig været online godt og vel 24/7 til at besvare på spørgsmål og hjælpe mig igennem, hvor jeg har haft det svært.

Alexander Thompson, privat

SQL Programmering

De filmklip der er lavet i starten af kurset, er super gode til at komme i gang med.

Der er meget hurtig respons, når man indsender en opgave.

Man kan selv tilpasset tidspunktet for kurset, når det passer ind i den normale hverdag

Johan Hauge, EM Retail Solutions A/S

< >
Se flere referencer