Log in

Send mig et nyt password

ASP.NET MVC 5

Jeg er imponeret over hvor meget tid Thor brugte i starten på at opgradere sin server til seneste version og samtidig havde tålmodighed til at hjælpe så det hele spillede.

Han er desuden meget hurtig til at svare på spørgsmål og rette opgaver.

Vil helt klart overveje at tage endnu et kursus 

Jacob Nørgaard, Privat

Excel VBA

Det har været meget nærværende og personlig fjernundervisning med hurtige svar på spørgsmål og feedback på opgaver. Der har været stor engagement og ejerskab fra underviserens side.

Det faglige niveau har været vekslende mellem "begynder" og "ekspert" opgaver.

Brian Deleuran, Radiometer

DreamWeaver MX

Man lærer, som beskrevet, de grundlæggende ting i DreamWeaver, som man har brug for at vide. Derudover er der altid hurtig respons, og hjælp at hente, hvis det går galt.

Tina Hartmann, Privat

Access videregående

1) Den detaljerede Trin-for-trin vejledningen i undervisningsmaterialet er måske lidt kedelig at gennemføre, men det bliver rigeligt opvejet af effektiviteten i indlæringen af de nødvendige rutiner.
2) Underviseren er superhurtig til at svare.
3) Underviseren svarer relevant og koncist på mine spørgsmål.

Lars Mårtensson, IHI BUPA

Excel VBA

Det er rart at kunne tage kurset i sit eget tempo, når det lige passer ind, men det giver også en risiko for at det lige bliver langstrækt nok, men så er det godt underviseren kan holde én lidt i ørerne med mails wink

Eva Bonne Alkærsig, EBA InterrimControlling

Excel videregående 2010

De hurtige svar og små bemærkninger, samt huskemails når jeg gik istå

Anette Laxy, Palsgaard A/S

Excel grundlæggende 2007

Det passer mig perfekt at løse opgaverne i mit eget tempo og at jeg kan bruge den tid der skal til..

Mette Kargaard. Frederiksen, Privat

Excel VBA

Øvelserne kan tages i det tempo, der passer en, hvilket gør det muligt at gå i dybden med udvalgt teori og øvelser og inddrage arbejdsrelaterede udfordringer/problemstillinger direkte i kurset.

Der er hurtig respons fra underviser, man bliver udfordret på opgaverne og får ikke lov til og gå videre før en opgave er løst tilfredsstillende.

Kan anbefale kurset til andre.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

Excel VBA

Kurset er godt, fordi det tvinger kursisten til at arbejde selvstændigt. Det er lidt lig forelæsning, hvor det er fuldstændigt op til een selv at arbejde med stoffet.
Thor Østergaards pædagogik er baseret på "hjælp til selvhjælp", og alt er holdt i en let og uhøjtidelig tone.

Fjernundervisning har yderligere den fordel at man kan sidde hjemme og koncentrere sig om emnet, uden at blive forstyrret af andre (ofte mindre motiverede) kursister.

Flemming Degn, Privat

Excel VBA

Tak for et rigtigt godt og lærerigt kursus.

En af de store fordele ved kurset er, at man kan tage det i det tempo man ønsker og der er ikke noget tidspres.

Opgaverne er gode og udfordrene. Man kan selv, indenfor rammerne, bestemme hvor meget man vil gøre ud af det.

Beskrivelserne til opgaverne er lavet på en sådan måde, at der er også overladt lidt til ens egen fantasi, som jeg synes er en meget god ting.

Kurset har et rigtigt godt niveau, og materialet er godt lavet.

Underviseren ??? Ja, jeg ved ikke hvornår han sover.

Der går ikke lang tid efter man har sendt en opgave, til den er rettet, og altid med en god og konstruktiv kommentar. Også man får underviserens løsningsforslag.

Der er altid hurtig og god hjælp at hente, hvis man er gået i stå. Man får ikke bare løsningen, men et hint, så man kan komme videre.

Jeg vil varmt anbefale det til andre, og gør det !

Endnu engang tak for et godt kursus.

Med venlig hilsen

Peter Juul Jacobsen

Peter Juul Jacobsen, Mærsk Olie & Gas A/S

< >
Se flere referencer