ASP.NET MVC 5
Jeg er imponeret over hvor meget tid Thor brugte i starten på at opgradere sin server til seneste version og samtidig havde tålmodighed til at hjælpe så det hele spillede.
Han er desuden meget hurtig til at svare på spørgsmål og rette opgaver.
Vil helt klart overveje at tage endnu et kursus
Jacob Nørgaard, Privat
ASP.NET
Øvelserne har været gode de tvinger en til at tænke selv.
Henrik Obsen, Grenaa Tekniske Skole
ASP.NET 4.0
Jeg er imponeret over den måde kurset er sat op. Trin-for-trin og dejligt afvekslende med Try-It-Out og spørgsmål sidst i hver lektion. Indimellem virker det som om materialet var lavet lige netop til en type som jeg.
En anden ting var de mange unoder man efterhånden har raget til sig - de blev rettet på en lærerig måde.
Kan varmt anbefale kurset
Lennart Hansen, Dancar Autosikring ApS
Frontpage
Tak for et godt kursus.
Jeg syntes følgende har været godt:
Endnu engang tak for et godt kursus, jeg vil anbefale andre til dig.
Med venlig hilsen
Peder Pedersen
Peder Pedersen, DGI, Vejle Amt
Excel VBA
Super form for kursus, har været perfekt at jeg kunne koncentrere mig om kurset når jeg havde tid.
Hurtig tilbagemelding på øvelser og altid hurtigt svar tilbage når man havde brug for hjælp.
Lækkert at man får dine løsningsforslag så man kan få ideer til at skrive scriptet på en anden måde.
Henrik Madsen, Alfa Laval Kolding A/S
Excel VBA
Meget hurtigt og kompetent feedback...
Sparring på den opgave, som jeg sidder og arbejder med.
Veltilrettelagte øvelser
Claus Witfelt, Flyvevåbnets Officersskole
DreamWeaver MX
Hej Thor
Det bedste har været at jeg så hurtigt fik svar, der var aldrig en fornemmelse af at afstanden til hjælp var lang, det føltes som om vi bare genoptog en snak fra sidst...
Og så var der aldrig en følelse af at blive talt ned til, selv om jeg da godt er klar over at du adskillige gange må have revet dig i håret over mine spørgsmål.
Det har også været godt, at der ikke har været en tidsfrist. Jeg kan se at flere af mine kolleger har været igang med et kursus, som de måtte skippe, fordi de ikke var i stand til at overholde tidsfristen.
Vivi Bundgaard, Egvad Bibliotek
Access VBA
Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.
Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital
Excel VBA
Øvelserne kan tages i det tempo, der passer en, hvilket gør det muligt at gå i dybden med udvalgt teori og øvelser og inddrage arbejdsrelaterede udfordringer/problemstillinger direkte i kurset.
Der er hurtig respons fra underviser, man bliver udfordret på opgaverne og får ikke lov til og gå videre før en opgave er løst tilfredsstillende.
Kan anbefale kurset til andre.
Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital
Access grundlæggende 2010
Hurtig respons på indsendte opgaver og spørgsmål. På alle tider af døgnet ! Du står tidligt op og går sent i seng.
Per Verner Hansen, TELE Greenland A/S Vejrtjenesten