Log in

Send mig et nyt password

Excel VBA

Det har bestemt været pengene værd. Jeg kender flere, som har taget VBA kursus on-site i et par dage eller deromkring , og de har slet ikke fået det samme ud af det som jeg har via denne side. Jeg har allerede udviklet små og større modeller til min arbejdsplads, og modellerne bruges allerede internationalt, det havde jeg ikke kunnet uden dette kursus.

Det er kanon, at man får personlig feedback og det går som regel tilmed hurtigt. Dygtig læremester, som sætter sig ind i mine specifikke problemstillinger - det er et stort plus. Den personlige kontakt er max vigtig.

Jeg vil anbefale dette til andre, der spørger til dette.

Michael Mortensen, DLH

DreamWeaver MX

Man lærer, som beskrevet, de grundlæggende ting i DreamWeaver, som man har brug for at vide. Derudover er der altid hurtig respons, og hjælp at hente, hvis det går galt.

Tina Hartmann, Privat

ASP.NET 4.0

Det har været helt fantastisk at se den grønne status med "jeg er online" når jeg har logget ind for at køre videre på min undervisning, for så ved jeg at der er næsten øjeblikkelig hjælp, råd, vejledning og godkendelse på mine indsendte svar. Det betyder jeg har kunnet komme videre med det samme og ikke blot vente på evaluering over tid og jeg har haft mine svar i frisk hukommelse. Det har næsten været somom underviser har "kigget mig over skulderen" og været der under hele forløbet. Fordelen er at det har været på mine premisser, når _jeg_ har været klar og motiver

Jeg har oplevet rigtig god, professionel og hurtig vejledning og konstruktiv kritik under hele forløbet.

IT-Fjernundervisning kan klart anbefales.

Dennis Mathiesen, Elro

Word grundlæggende

 Det har været kanon, at underviseren svarer mig lynhurtigt.

 Det har været ok, at det var mig og kun mig, der skulle omsætte kursusmaterialet - hvilket var eminent.

 Jeg havde mulighed for at planlægge, hvornår jeg skulle løse kursusmaterialet - hvilket var glimrende.

Majbrit Larsen, Revisionsdirektoratet

Excel VBA

Øvelserne kan tages i det tempo, der passer en, hvilket gør det muligt at gå i dybden med udvalgt teori og øvelser og inddrage arbejdsrelaterede udfordringer/problemstillinger direkte i kurset.

Der er hurtig respons fra underviser, man bliver udfordret på opgaverne og får ikke lov til og gå videre før en opgave er løst tilfredsstillende.

Kan anbefale kurset til andre.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

Excel VBA

Det har været super, at kontakten til underviseren har været tilstede under hele kurset. Fornemmelsen af, at han bare sad og ventede på, jeg sendte den næste opgave, var betryggende. Opgaverne kom også hver gang hurtigt retur.

Alle min forventninger blev mere end indfriet, og jeg kan varmt anbefale et kursus fra IT-Fjernundervisning.

Arne Mathiesen, privat

ASP.NET 3.5

Meget hurtig svar

Fin oversigt over mulighederne

Erling Jørgensen, Skat

Excel VBA

Godt med muligheden for sparring med underviser og forslag til andre løsningsmetoder end mine egne - selvom mine også fungerede.

Godt med muligheden for ingen tidsbegræsning for kurset. Havde jeg - pga. arb. situation, brug for.

Anja Hansen, TDC

DreamWeaver CS4

Det har været rigtig godt at kunne lave opgaverne, når der har været tid og ikke have et tidspres. Det er også godt at man selv kan vælge hvilke opgaver, man vil gå mere i dybden med og hvilke man kan gå lettere hen over fordi det er noget, man ikke skal bruge senere. Også meget fint at man altid har kunnet få svar på spørgsmål. Man lærer selv at finde løsninger på diverse problemer.

Så tak for et godt kursus.

Ulla Leth, kahrius.dk

Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

< >
Se flere referencer