Log in

Send mig et nyt password

DreamWeaver CS4

Det har været rigtig godt at kunne lave opgaverne, når der har været tid og ikke have et tidspres. Det er også godt at man selv kan vælge hvilke opgaver, man vil gå mere i dybden med og hvilke man kan gå lettere hen over fordi det er noget, man ikke skal bruge senere. Også meget fint at man altid har kunnet få svar på spørgsmål. Man lærer selv at finde løsninger på diverse problemer.

Så tak for et godt kursus.

Ulla Leth, kahrius.dk

ASP.NET 3.5

Det har været rigtig godt med det fast forløb - opgave efter opgave

Der fungerer også godt at man selv kan disponerer over tiden så det kan passe ind i hverdagens

arbejde og derved brug meget tid på det man selv synes er svært.

Det virker rigtig godt med den direkte vejledning/problemløsning man får på mail når man er "kørt fast" i en øvelse

Mine svartider har været gode.

Erik Skou, Hedensted Tømmerhandel

ASP.NET

Øvelserne har været gode de tvinger en til at tænke selv.

Henrik Obsen, Grenaa Tekniske Skole

Access grundlæggende 2010

Hurtig respons på indsendte opgaver og spørgsmål. På alle tider af døgnet ! Du står tidligt op og går sent i seng.

Per Verner Hansen, TELE Greenland A/S Vejrtjenesten

Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

DreamWeaver MX

Hej Thor

Det bedste har været at jeg så hurtigt fik svar, der var aldrig en fornemmelse af at afstanden til hjælp var lang, det føltes som om vi bare genoptog en snak fra sidst...

Og så var der aldrig en følelse af at blive talt ned til, selv om jeg da godt er klar over at du adskillige gange må have revet dig i håret over mine spørgsmål.

Det har også været godt, at der ikke har været en tidsfrist. Jeg kan se at flere af mine kolleger har været igang med et kursus, som de måtte skippe, fordi de ikke var i stand til at overholde tidsfristen.

Vivi Bundgaard, Egvad Bibliotek

Excel VBA

Det har været godt at selv kunne bestemme farten, samt bruge al den tid man nu selv synes for at lave opgaverne.

Det har været et hårdt kursus, men jeg har virkelig lært meget og er mere rustet til at lave nye makroer, hvor jeg så selv kan gå i i VBA og lave rettelser, fordi jeg kan forstå programmet.

Margit Gravgaard Larsen, Novo Nordisk A/S

Excel grundlæggende 2010

Det har været en positiv oplevelse at gennemføre dette kursus da Thor har været hurtig til at svare tilbage på eventuelle spørgsmål. Det har også været en positiv oplevelse, at der har været så hurtig respons på afleverede opgaver.

Michelle Lundberg, Via Biler A/S

Excel VBA

Kurset er godt, fordi det tvinger kursisten til at arbejde selvstændigt. Det er lidt lig forelæsning, hvor det er fuldstændigt op til een selv at arbejde med stoffet.
Thor Østergaards pædagogik er baseret på "hjælp til selvhjælp", og alt er holdt i en let og uhøjtidelig tone.

Fjernundervisning har yderligere den fordel at man kan sidde hjemme og koncentrere sig om emnet, uden at blive forstyrret af andre (ofte mindre motiverede) kursister.

Flemming Degn, Privat

ASP.NET MVC 5

Jeg er imponeret over hvor meget tid Thor brugte i starten på at opgradere sin server til seneste version og samtidig havde tålmodighed til at hjælpe så det hele spillede.

Han er desuden meget hurtig til at svare på spørgsmål og rette opgaver.

Vil helt klart overveje at tage endnu et kursus 

Jacob Nørgaard, Privat

< >
Se flere referencer