Log in

Send mig et nyt password

Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

Excel VBA

Jeg har gennemført kurset Excel VBA. Jeg var skeptisk overfor måden at lære på inden jeg gik i gang, men jeg må sige at min skepsis blev gjort til skamme. Lige fra første lektion følte jeg at jeg virkelig lærte noget.

Thors tilgang til materialet er perfekt. Gennem løbende øvelser får man lejlighed til at afprøve teorien i praksis.

Beder man om lidt hjælp, så kommer den lynhurtig – men det er kun et hint og så kan man selv finde ud af resten – det er perfekt for herved tvinges eleven til at tænke sig om – mon det kan bruges i folkeskolen også :).

Kurset er ALLE pengene værd og kan køres når man har tid og er motiveret. Holder man for lange pauser i undervisningen, så komme Thors pegefinger i form af en mail og så er det bare om at komme i gang igen :)

Jacob Madsen, Mettler-Toledo A/S

Excel videregående 2010

De hurtige svar og små bemærkninger, samt huskemails når jeg gik istå

Anette Laxy, Palsgaard A/S

Excel grundlæggende 2007

Det passer mig perfekt at løse opgaverne i mit eget tempo og at jeg kan bruge den tid der skal til..

Mette Kargaard. Frederiksen, Privat

Excel VBA

Kurset er godt, fordi det tvinger kursisten til at arbejde selvstændigt. Det er lidt lig forelæsning, hvor det er fuldstændigt op til een selv at arbejde med stoffet.
Thor Østergaards pædagogik er baseret på "hjælp til selvhjælp", og alt er holdt i en let og uhøjtidelig tone.

Fjernundervisning har yderligere den fordel at man kan sidde hjemme og koncentrere sig om emnet, uden at blive forstyrret af andre (ofte mindre motiverede) kursister.

Flemming Degn, Privat

ASP.NET 4.0

Jeg er imponeret over den måde kurset er sat op. Trin-for-trin og dejligt afvekslende med Try-It-Out og spørgsmål sidst i hver lektion. Indimellem virker det som om materialet var lavet lige netop til en type som jeg.

En anden ting var de mange unoder man efterhånden har raget til sig - de blev rettet på en lærerig måde.

Kan varmt anbefale kurset

Lennart Hansen, Dancar Autosikring ApS

Word VBA

Super hurtig tilbagemelding på løste opgaver. Det passer mig fint at kunne følge kurset i mit eget tempo.

Og igen igen

Ikke utænkeligt at jeg "springer" på et af de andre kurser

Stig Ulriksen, HTH

Excel VBA

Godt med muligheden for sparring med underviser og forslag til andre løsningsmetoder end mine egne - selvom mine også fungerede.

Godt med muligheden for ingen tidsbegræsning for kurset. Havde jeg - pga. arb. situation, brug for.

Anja Hansen, TDC

Access VBA

Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

Excel grundlæggende 2000

Jeg syntes at det været rigtig godt og læreridt.

Det passede mig rigtig godt at jeg selv kunne bestemme hvornår jeg lavede opgaverne,

Når man havde en til to timer fik man lige sat sig ved pc,en og så bare igang. 

Det passer rigtig godt ind i en børnefamilie istedet for at skulle være væk i et par dage.

Opgaverne syntes jeg var rimlig let at forstå, hvordan man skulle løse dem.

Opgaverne  var udfordrene det længere man kom frem

Jeg har lyst til at prøve mere på et tidspunkt

Jeg vil gerne anbefale det til andre.

Finn Nygaard Jensen, Efterskolen Ådalen

< >
Se flere referencer