Log in

Send mig et nyt password

DreamWeaver CS55

En rigtig god undervisningsform hvor man kan arbejde når man er inspireret og opmærksom. Det gælder både ang. planlægning af tid og hvor i øvelserne man har brug for hjælp og svar på spørgsmål. Alt skete i mit tempo, og svar på spørgsmål var tilpasset mit niveau, så jeg kunne forstå det.

Jeg kom igennem alle de vigtige og nødvendige dele af programmet i et på forhånd planlagt forløb.

Samtidig var du ved din klippekortsordning med på mine private hjemmesider, således at jeg, efterhånden som jeg arbejdede med kurset, i praksis kunne bruge hvad jeg havde lært og fik opøvet rutine. Dermed er det for alvor lært og mine forventninger er mere end fuldt ud indfriet.

Alis Christiansen, privat

Excel VBA

Øvelserne kan tages i det tempo, der passer en, hvilket gør det muligt at gå i dybden med udvalgt teori og øvelser og inddrage arbejdsrelaterede udfordringer/problemstillinger direkte i kurset.

Der er hurtig respons fra underviser, man bliver udfordret på opgaverne og får ikke lov til og gå videre før en opgave er løst tilfredsstillende.

Kan anbefale kurset til andre.

Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital

Excel VBA

Jeg har gennemført kurset Excel VBA. Jeg var skeptisk overfor måden at lære på inden jeg gik i gang, men jeg må sige at min skepsis blev gjort til skamme. Lige fra første lektion følte jeg at jeg virkelig lærte noget.

Thors tilgang til materialet er perfekt. Gennem løbende øvelser får man lejlighed til at afprøve teorien i praksis.

Beder man om lidt hjælp, så kommer den lynhurtig – men det er kun et hint og så kan man selv finde ud af resten – det er perfekt for herved tvinges eleven til at tænke sig om – mon det kan bruges i folkeskolen også :).

Kurset er ALLE pengene værd og kan køres når man har tid og er motiveret. Holder man for lange pauser i undervisningen, så komme Thors pegefinger i form af en mail og så er det bare om at komme i gang igen :)

Jacob Madsen, Mettler-Toledo A/S

Word videregående

  1. Underviseren svarer hurtigt.
  2. Underviseren kommer med gode ideer og "retter" til det er i orden.
  3. Jeg kan planlægge, som det passer mig.
  4. Jeg kan springe nogle opgaver over - for at komme tilbage til dem fx brevfletning.
  5. Jeg har "snuset" til mange ting, og flere af dem var gode
  6. !

Majbrit Larsen, Revisionsdirektoratet

Excel videregående 2007

Det har været rigtig godt, at min kursuslærer har været klar med tilbagemelding lige med det samme - også i weekend. Rart med opmundringer og konstruktive bemærkninger.

- og det er supper, at man kan side hjemme og være på kursus når det masser en bedst. Ingen tidspres og man kan nå at fordybe sig i et emne.

Dialogen med kursuslæren giver også muligheder for at få ny viden til ens egne regneark

Hans Henrik Benediktson, DMO aps

Excel videregående 2003

Rigtig godt kursus - Første gang jeg prøver at tage et kursus på denne måde, og det virker.

Måden det er bygget op på, med opgaverne på hjemmesiden og kursusmaterialet er rigtig godt.

Hurtigt og brugbart feedback...

Maria Olesen, Telia

XML og XSLT

synes tiden fra indsendelse af spørgsmål og opgaver til svar har været hurtig hvilket var rigtig dejligt.

René Matzen, Revisor Informatik ApS

Excel VBA

Det har været et supergodt kursus, hvor man ikke bare fik resultaterne leveret, der skulle tænkes meget !

Materialet har været rigtig godt, og det er da utroligt så tit der har været hjælp at hente, har set at underviseren var online, også om aftenen og tidlig morgen, rigtig rart, og der kom lynhurtigt respons tilbage på div. spørgsmål og besvarelser.

Helt sikkertet kursus og kursusform, jeg vil anbefale til andre.

Margit Solveig Kristoffersen, Socialpædagogerne Sydjylland

Excel VBA

Godt med muligheden for sparring med underviser og forslag til andre løsningsmetoder end mine egne - selvom mine også fungerede.

Godt med muligheden for ingen tidsbegræsning for kurset. Havde jeg - pga. arb. situation, brug for.

Anja Hansen, TDC

Excel VBA

Det har været meget nærværende og personlig fjernundervisning med hurtige svar på spørgsmål og feedback på opgaver. Der har været stor engagement og ejerskab fra underviserens side.

Det faglige niveau har været vekslende mellem "begynder" og "ekspert" opgaver.

Brian Deleuran, Radiometer

< >
Se flere referencer