Log in

Send mig et nyt password

Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

ASP.NET 3.5

Det har været rigtig godt med det fast forløb - opgave efter opgave

Der fungerer også godt at man selv kan disponerer over tiden så det kan passe ind i hverdagens

arbejde og derved brug meget tid på det man selv synes er svært.

Det virker rigtig godt med den direkte vejledning/problemløsning man får på mail når man er "kørt fast" i en øvelse

Mine svartider har været gode.

Erik Skou, Hedensted Tømmerhandel

Excel VBA

Den lette tilgang, og de ret hurtige svar retur. På den måde føler man, man kan få "udnyttet" tiden bedst muligt. 

Jeg kan også godt li' emnerne i øvelserne. De har været meget brugbare - så er det bare at få "overført" til ens egen daglig brug :-)

Tina Eriksen, Skandinavisk Service Partner

Excel VBA

Det er rart at kunne tage kurset i sit eget tempo, når det lige passer ind, men det giver også en risiko for at det lige bliver langstrækt nok, men så er det godt underviseren kan holde én lidt i ørerne med mails wink

Eva Bonne Alkærsig, EBA InterrimControlling

Excel videregående

Det har været rigtig godt at kunne arbejde med kurset når man selv synes at man havde tid til det.

Overskueligt materiale og overkommelige opgaver.

Hurtige svar på opgaveløsninger.

Et rigtig godt kursus :o)

Susanne Jensen, KoncernØkonomi

Excel grundlæggende 2007

Har været fuldt ud tilfreds med kursusforløbet, det har ikke taget nær så lang tid som frygtede, men jeg har også haft en del huller i min hverdag som jeg kunne bruge til kurset.

Skal helt klart videre med det videregående kursus og håber der er lidt mere hjernegynmastik.

Hurtig hjælp via chatten og hurtige svar efter øvelserne.

Kan godt anbefales til andre. 

Helle Majdal, Mejdal Service og Teknik

Word VBA

Nemt at komme igang.
Hurtige og gode svar på øvelser og spørgsmål.

Sune Jeppson, Arbejdernes Landsbank

Excel VBA

Det har bestemt været pengene værd. Jeg kender flere, som har taget VBA kursus on-site i et par dage eller deromkring , og de har slet ikke fået det samme ud af det som jeg har via denne side. Jeg har allerede udviklet små og større modeller til min arbejdsplads, og modellerne bruges allerede internationalt, det havde jeg ikke kunnet uden dette kursus.

Det er kanon, at man får personlig feedback og det går som regel tilmed hurtigt. Dygtig læremester, som sætter sig ind i mine specifikke problemstillinger - det er et stort plus. Den personlige kontakt er max vigtig.

Jeg vil anbefale dette til andre, der spørger til dette.

Michael Mortensen, DLH

Excel VBA

At jeg kan fordybe når jeg har tid og lyst, er super.

Virkelig hurtig respons fra underviseren - næsten døgnet rundt :)

Øvelserne indeholdt hvad jeg skulle bruge, for at komme videre med egne vba-projekter.

At man kunne sammenligne egne løsninger med underviserens var lærerigt.

Henrik Boss, Marel Bornholm

ASP.NET 4.0

Jeg er imponeret over den måde kurset er sat op. Trin-for-trin og dejligt afvekslende med Try-It-Out og spørgsmål sidst i hver lektion. Indimellem virker det som om materialet var lavet lige netop til en type som jeg.

En anden ting var de mange unoder man efterhånden har raget til sig - de blev rettet på en lærerig måde.

Kan varmt anbefale kurset

Lennart Hansen, Dancar Autosikring ApS

< >
Se flere referencer