Log in

Send mig et nyt password

Excel VBA

Kurset er godt, fordi det tvinger kursisten til at arbejde selvstændigt. Det er lidt lig forelæsning, hvor det er fuldstændigt op til een selv at arbejde med stoffet.
Thor Østergaards pædagogik er baseret på "hjælp til selvhjælp", og alt er holdt i en let og uhøjtidelig tone.

Fjernundervisning har yderligere den fordel at man kan sidde hjemme og koncentrere sig om emnet, uden at blive forstyrret af andre (ofte mindre motiverede) kursister.

Flemming Degn, Privat

Expression Web 4

Det er dejligt jeg selv har kunnet tilrettelægge farten. Det har været dejligt med hurtige svar

Birgitte Thunbo Christensen, Chr. Fode A/S

Excel VBA

Den lette tilgang, og de ret hurtige svar retur. På den måde føler man, man kan få "udnyttet" tiden bedst muligt. 

Jeg kan også godt li' emnerne i øvelserne. De har været meget brugbare - så er det bare at få "overført" til ens egen daglig brug :-)

Tina Eriksen, Skandinavisk Service Partner

Excel VBA

Meget hurtigt og kompetent feedback...

Sparring på den opgave, som jeg sidder og arbejder med.

Veltilrettelagte øvelser

Claus Witfelt, Flyvevåbnets Officersskole

DreamWeaver CS4

Det bedste af det hele - din ubegrænsede tålmodighed. Jeg vidste intet om hjemmesider, havde aldrig været på IT kurser, plus dansk er ikke min modersmål - jeg misforstod tit, hvad du skrev. Det har sikkert været meget irriterende for dig, men du fortsætte at forklare uden at blive sur. Det er meget vigtigt for en begynder ikke at være "skræmt væk", fordi så tænker man: "mon ikke klarer jeg det alligevel".
Jeg synes, emnerne for kurser var godt valgte.
Det var godt, at man kunne arbejde med kurser, når man havde tid - der var ingen tidsfrister til hvert emne.
Det var godt, at du svarede hurtigt på spørgsmålene.

Tak for kursus! Det var en god oplevelse, det var en stor udfordring for mig, men det var meget interessant at "fægte" igennem det!

Antra Kahr, kahrius.dk

DreamWeaver CS55

En rigtig god undervisningsform hvor man kan arbejde når man er inspireret og opmærksom. Det gælder både ang. planlægning af tid og hvor i øvelserne man har brug for hjælp og svar på spørgsmål. Alt skete i mit tempo, og svar på spørgsmål var tilpasset mit niveau, så jeg kunne forstå det.

Jeg kom igennem alle de vigtige og nødvendige dele af programmet i et på forhånd planlagt forløb.

Samtidig var du ved din klippekortsordning med på mine private hjemmesider, således at jeg, efterhånden som jeg arbejdede med kurset, i praksis kunne bruge hvad jeg havde lært og fik opøvet rutine. Dermed er det for alvor lært og mine forventninger er mere end fuldt ud indfriet.

Alis Christiansen, privat

Access grundlæggende 2010

Hurtig respons på indsendte opgaver og spørgsmål. På alle tider af døgnet ! Du står tidligt op og går sent i seng.

Per Verner Hansen, TELE Greenland A/S Vejrtjenesten

ASP.NET 4.0

Det har været helt fantastisk at se den grønne status med "jeg er online" når jeg har logget ind for at køre videre på min undervisning, for så ved jeg at der er næsten øjeblikkelig hjælp, råd, vejledning og godkendelse på mine indsendte svar. Det betyder jeg har kunnet komme videre med det samme og ikke blot vente på evaluering over tid og jeg har haft mine svar i frisk hukommelse. Det har næsten været somom underviser har "kigget mig over skulderen" og været der under hele forløbet. Fordelen er at det har været på mine premisser, når _jeg_ har været klar og motiver

Jeg har oplevet rigtig god, professionel og hurtig vejledning og konstruktiv kritik under hele forløbet.

IT-Fjernundervisning kan klart anbefales.

Dennis Mathiesen, Elro

ASP.NET MVC 5

Jeg var ret glad for, at der var god vekselvirkning mellem teori og praksis. Nogle opgaver var lige til højrebenet, men der var gode muligheder for at anvende teorien på egen hånd, da visse opgaver klart krævede at du havde forstået teorien. Det var super, at man ikke fik alting forærende, men også skulle tænke selv. Jeg kom på kurset uden forudgående viden om MCV, og gik fra kurset med langt større forståelse og god praktisk erfaring med MCV. Jeg vil klart anbefale it-fjernundervisning.

Søren Bondrup Rasmussen, Alm. Brand Forsikring

Access videregående

1) Den detaljerede Trin-for-trin vejledningen i undervisningsmaterialet er måske lidt kedelig at gennemføre, men det bliver rigeligt opvejet af effektiviteten i indlæringen af de nødvendige rutiner.
2) Underviseren er superhurtig til at svare.
3) Underviseren svarer relevant og koncist på mine spørgsmål.

Lars Mårtensson, IHI BUPA

< >
Se flere referencer