Word VBA / Introduktion til VBA / Variabler
Variabler
Vi har tidligere stødt på variabler et par gange. Man kan tænke på en variabel, som en slags kasse man kan gemme ting (tal, tekster mm.) i til senere brug. Det er god stil at fortælle systemet at man gerne vil bruge en variabel og hvilken datatype man gerne vil gemme i variablen. Det ser sådan her ud (kaldes en variabel erklæring):
Dim Variabelnavn As Datatype
Som tidligere nævnt kan man selv bestemme, hvad man vil kalde sine variable. Følgende datatyper kan anvendes i VBA:
| Datatype | Størrelse | Område |
| Byte | 1 byte | 0-255 |
| Boolean | 2 bytes | True eller False |
| Integer | 2 bytes | -32.768 til 32.767 |
| Long | 4 bytes | -2.147.438.648 til 2.147.438.647 |
| Single | 4 bytes | -3,4028E38 til -1,401E-45 eller 1,401E-45 til 3,4028E38 |
| Double | 8 bytes | -1,797E308 til -4,940E-324 eller 4,940E-324 til 1,797E308 |
| Decimal | 14 bytes | +/- 79.228.162.514.264.337.593.950.335 uden decimaler eller +/- 7,9228162514264337593543950335 |
| Date | 8 bytes | 1. januar 100 til 31. december 9999 |
| Objekt | 4 bytes | Reference til objekt |
| String (variabel længde) | 10 bytes + længden af strengen | 0 til ca. 2 milliard |
| String (fast længde) | Længen af strengen | 1 til ca. 65.400 |
| Variant (med tal) | 16 bytes | En hvilken som helst talværdi op til størrelsen af en double |
| Variant (med tekst) | 22 bytes + strengens længde | Samme område, som en streng med variabel længde |
Det er muligt at få VBA editoren til at kræve at alle variable erklæres. Det gør man ved at gå ind i Tools | Options og sætte hak i "Require Variable Declaration"
Der er ingen øvelser til denne lektion.
Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion.
Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.