SQL Programmering

De filmklip der er lavet i starten af kurset, er super gode til at komme i gang med.

Der er meget hurtig respons, når man indsender en opgave.

Man kan selv tilpasset tidspunktet for kurset, når det passer ind i den normale hverdag

Johan Hauge, EM Retail Solutions A/S

SQL Programmering

Der har været en rigtig god rødtråd mellem teori og øvelserne hele vejen igennem kursuset. Der har samtidigt været udfordrende, men uden at jeg har siddet og slået mig selv på hovedet. Thor har samtidig været online godt og vel 24/7 til at besvare på spørgsmål og hjælpe mig igennem, hvor jeg har haft det svært.

Alexander Thompson, privat

Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

Excel VBA

Det har været super, at kontakten til underviseren har været tilstede under hele kurset. Fornemmelsen af, at han bare sad og ventede på, jeg sendte den næste opgave, var betryggende. Opgaverne kom også hver gang hurtigt retur.

Alle min forventninger blev mere end indfriet, og jeg kan varmt anbefale et kursus fra IT-Fjernundervisning.

Arne Mathiesen, privat

Excel VBA

Det har været godt at selv kunne bestemme farten, samt bruge al den tid man nu selv synes for at lave opgaverne.

Det har været et hårdt kursus, men jeg har virkelig lært meget og er mere rustet til at lave nye makroer, hvor jeg så selv kan gå i i VBA og lave rettelser, fordi jeg kan forstå programmet.

Margit Gravgaard Larsen, Novo Nordisk A/S

Excel VSTO

Det har naturligvis været rigtig godt, at kunne gennemgå kursus i sit eget tempo, hvilket har betydet meget for mig, da jeg så har kunne få det daglige arbejde til at passe ind.

I modsætning til en traditionel undervisningsform, hvor kurset er berammet til en fast tid og man derfor bliver nødt til, at sætte en tidsgrænse for de praktiske opgaver, har jeg kunne nørde lige så længe jeg vil, og dermed afprøve nogle flere teknikker, end der normalt er tid til.

Ved at køre kurset over flere uger, har jeg også haft tid til, at lade de nye informationer bundfælde og sætte sig bedre fast.

En rigtigt god ting har været, at jeg har kørt hele kurset på min egen (firmaet) maskine, med min egen opsætning. Har alt for ofte været på kurser ude af huset, på andre maskiner og når man så kom tilbage til ens egen pc, var det en anden opsætning, en anden version, eller andet der gjorde, at man ikke lige kunne komme igang med det man havde lært.

Jeg har kunne bruge mine hverdagsopgaver som opgaverne i kurset, hvilket jeg syntes er bedere end de normale "Hello World" opgaver.

Og så er jeg meget imponeret over den hurtige response der har været på indsendte opgaver og spørgsmål. Dejligt at jeg ikke skulle vente dage med, at kunne komme videre, men ofte i løbet af minutter eller timer.

Jan Amdi Letvad, PFA Pension

Access videregående 2007

Det har været godt at du hele tiden har været enten på mail eller chat, så du kan hjælpe en hurtigt videre. Samtidig vil jeg også sig at jeg ikke forventede så hurtige svar. Hvis der var noget man skulle bruge hjælp til kunne man jo bare gå videre med næste øvelse, for så at vendte tilbage til den ufærdige.

"Nu har jeg bestået prøven og skal nu lære at køre"

Det glæder jeg mig til at blive god til

Sarah Kristoffersen, VELUX Skærbæk

< >
Se flere referencer

Print (til chefen)

SQL programmering

Skal du i gang med at bruge SQL til dataanalyse eller i forbindelse med programmering, så er du landet det helt rigtige sted.

Dette er et kursus der bringer dig godt rundt omkring opbygning af SQL forespørgsler.

Det skal med det samme understeges, at det IKKE er et kursus i installation og vedligehold af SQL servere!

Når du er færdig med kurset har du været igennem følgende emner

  • Grundlæggende forståelse af databaser
  • Simpelt datatræk med SELECT
  • Grundlæggende filtrering af forespørgsler
  • Avanceret filtrering af forespørgsler
  • Beregninger i forespørgsler
  • Funktioner, der kan bruges i forespørgsler
  • Beregning af totaler
  • Underforespørgsler
  • Joinforbindelser
  • Kombinerede forespørgsler
  • Redigering af data i database

Pris 3.000 kr. ex. moms. 

 

Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion. Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.