Log in

Send mig et nyt password

Excel VBA

Det har været meget nærværende og personlig fjernundervisning med hurtige svar på spørgsmål og feedback på opgaver. Der har været stor engagement og ejerskab fra underviserens side.

Det faglige niveau har været vekslende mellem "begynder" og "ekspert" opgaver.

Brian Deleuran, Radiometer

Access VBA

Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.

Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.

Alt i alt er mine forventninger indfriet.   ..

Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø

ASP.NET MVC 5

Jeg var ret glad for, at der var god vekselvirkning mellem teori og praksis. Nogle opgaver var lige til højrebenet, men der var gode muligheder for at anvende teorien på egen hånd, da visse opgaver klart krævede at du havde forstået teorien. Det var super, at man ikke fik alting forærende, men også skulle tænke selv. Jeg kom på kurset uden forudgående viden om MCV, og gik fra kurset med langt større forståelse og god praktisk erfaring med MCV. Jeg vil klart anbefale it-fjernundervisning.

Søren Bondrup Rasmussen, Alm. Brand Forsikring

Word VBA

Jeg er total overrasket over den korte svartid. Det er et KÆMPE plus hvis man selv til tider arbejder under tidspres og ved man kun har en kort tid at arbejde på en opgave.

Der er heller aldrig slinger i valsen på spørgsmål; altid kort og præcis svar retur. 

At kunne lave opgaverne når det passede mig var helt fantastisk. 

Tina Eriksen, Skandinavisk Service Partner

Excel VBA

Det er rart at kunne tage kurset i sit eget tempo, når det lige passer ind, men det giver også en risiko for at det lige bliver langstrækt nok, men så er det godt underviseren kan holde én lidt i ørerne med mails wink

Eva Bonne Alkærsig, EBA InterrimControlling

DreamWeaver CS55

En rigtig god undervisningsform hvor man kan arbejde når man er inspireret og opmærksom. Det gælder både ang. planlægning af tid og hvor i øvelserne man har brug for hjælp og svar på spørgsmål. Alt skete i mit tempo, og svar på spørgsmål var tilpasset mit niveau, så jeg kunne forstå det.

Jeg kom igennem alle de vigtige og nødvendige dele af programmet i et på forhånd planlagt forløb.

Samtidig var du ved din klippekortsordning med på mine private hjemmesider, således at jeg, efterhånden som jeg arbejdede med kurset, i praksis kunne bruge hvad jeg havde lært og fik opøvet rutine. Dermed er det for alvor lært og mine forventninger er mere end fuldt ud indfriet.

Alis Christiansen, privat

ASP.NET 3.5

Muligheden for selv at planlægge undervisningsforløbet

De altid hurtige svar fra underviser

Erik Laursen, Skat

Word videregående

  1. Underviseren svarer hurtigt.
  2. Underviseren kommer med gode ideer og "retter" til det er i orden.
  3. Jeg kan planlægge, som det passer mig.
  4. Jeg kan springe nogle opgaver over - for at komme tilbage til dem fx brevfletning.
  5. Jeg har "snuset" til mange ting, og flere af dem var gode
  6. !

Majbrit Larsen, Revisionsdirektoratet

Publisher 2007

Jeg har været rigtig glad for det her kursus, jeg har fået meget hurtige svar og hjælp når der var brug for det.

så det her kursus kan kun anbefales til andre, der som jeg har brug for grundlæggende kendskab til Publisher.

Det har været godt med en lille forklaring til hvert punkt og derefter punk for punkt at kunne følge opgaven

Palle Bob Andreasen, Center for undervisningsmidler

SQL Programmering

Der har været en rigtig god rødtråd mellem teori og øvelserne hele vejen igennem kursuset. Der har samtidigt været udfordrende, men uden at jeg har siddet og slået mig selv på hovedet. Thor har samtidig været online godt og vel 24/7 til at besvare på spørgsmål og hjælpe mig igennem, hvor jeg har haft det svært.

Alexander Thompson, privat

< >
Se flere referencer