ITfjernundervisning

Excel VBA / VBA programmering / Formatering

Søger du et "rigtigt" Excel VBA kursus?


Ja, jeg holder ikke kun fjernundervisningskurser

- jeg kan også komme ud i din virksomhed og undervise med udgangspunkt i jeres data og udfordringer.


Formatering

Når vi nu har lært at gennemløbe et datasæt og markere celler må det være meget passende at formatere lidt på cellerne. Det gør man med Range objektet, der har en lang række underobjekter og egenskaber, der bruges til dette. Jeg har forsøgt at lave en lille tabel med de mest brugte:

 Opgave VBA kode
 Fed Range("A1").Font.Bold = True
 Kursiv Range("A1").Font.Italic = True
 Font Verdana Range("A1").Font.Name = "Verdana"
 Font størrelse 12 pt Range("A1").Font.Size = 12
 Baggrundsfarve rød Range("A1").Interior.Color = RGB(255, 0, 0)
 Streg rundt om celle  Range("A1").BorderAround xlContinuous, xlThick, xlColorIndexAutomatic
 Autotilpas kolonne  Range("A1").EntireColumn.AutoFit

Skal du bruge en helt speciel formatering er det letteste at optage en lille makro, der laver den pågældende formatering og efterfølgende gå ind i makroen og se, hvilke objekter, der skal bruges.

Du kan naturligvis kombinere din viden om markering af område med formatering - hvis du for eksempel vil formatere den øverste række i et regneark kan det se sådan her ud:

Range("A1", Range("A1").End(xlToRight)).Font.Bold = True

 


Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion.
Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.


<<- Gennemløb af datasæt

Formler ->>