ASP.NET / .NET introduktion / Web-matrix eller VS.NET
WebMatrix eller Visual Studio .NET (VS.NET)
Der findes en række værktøjer, der kan bruges til udvikling af ASP.NET sider. På kurset her kan du vælge mellem WebMatrix eller Visual Studio .NET.
WebMatrix
WebMatrix er et gratis program, der kan hentes hos Microsoft (www.asp.net). Det er i sagens natur ikke et professionelt værktøj, men det er "godt til prisen". WebMatrix kan ikke arbejde med "Code behind" (mere om dette senere) og mangler mange af de features, der findes i Visual Studio .NET.
Hjælpe funktionen
WebMatrix har en fin god hjælpefunktion, som du kan få fat i ved at trykke på F1. Prøv at stille markøren i ordet Response og tryk F1 - du skulle så gerne få en side, der beskriver Response objektet.

Visual Studio .NET
Visual Studio .NET er et professionelt værktøj ikke bare til udvikling af ASP.NET løsninger, men også til windows applikationer og web-services. Det er et virkelig dejligt værktøj, der er et MUST, hvis man skal arbejde professionelt med udvikling af .NET løsninger.
Visual Studio .NET arbejder med "Code behind" (mere om det senere) og indeholder en række funktioner, der gør det letter at skrive sin kode.
Visual Studio .NET kan købes i forskellige versioner fra 744,- kr for en studie version over 6.996,- for en special edition til 21.015,- for en Enterprise Architect (priser ex. moms indhentet d. 15-9-2004)
Automatisk fuldførelse
Når man skal skrive navnet på et objekt f.eks. Response kan man nøjes med at skrive re og trykke på CTRL + ENTER så giver VS.NET dig en liste over ord den kender der begynder med re. Vælg Response og tryk på TAB.
Egenskaber og metoder
Når man har skrevet navnet på et objekt bruger man et punktum til at adressere objektets metoder og egenskaber. Når du skriver Response. dukker der en liste over alle metoder og egenskaber til Response objektet op. Du vælger den metode eller egenskab du skal bruge fra listen (bemærk, at du kan skrive de første bogstaver i navnet og bladre i listen på den måde). Når du har fundet den ønskede metode eller egenskab trykker du TAB for at komme videre.
Dette er en rigtig god måde at lære de forskellige metoder og egenskaber at kende.
Hjælpe funktionen
VS.NET editoren har en rigtig god hjælpefunktion, som du kan få fat i ved at trykke på F1. Prøv at stille markøren i ordet Response og tryk F1 - du skulle så gerne få en side, der beskriver Response objektet.
%20brugerflade%20-%20fjernundervisning.jpg)
Når du har betalt for kurset får du adgang til øvelser til hver lektion.
Og når du har fået godkendt din besvarelse får du desuden adgang til mine løsningsforslag med ekstra tips og trix.