Om fjernundervisning
Du bestemmer selv farten
Undervisningen foregår pr. mail mellem dig og mig og jeg svarer
som regel hurtigt på mine mails, så hvis du har travlt skal jeg nok
følge med.
Arbejd når det passer dig
Kursusmaterialet er tilgængeligt på nettet eller i et hæfte du har modtaget, så du kan arbejde når det passer dig.
Én til én undervisning
Ja, det er bare dig og mig - og har du en særlig udfordring omkring det produkt du er på kursus i kan vi også kigge på det.
Spørg løs!
Når du har købt et kursus hos mig køber du samtidig ret til at stille alle de spørgsmål du har lyst til - ikke bare i relation til kurset og opgaverne, men også i relation til opgaver du måtte sidde med (naturligvis inden for kursets emne).
Materialet til min undervisning er skrevet, selvfølgelig på baggrund af min erhvervserfaring og de kurser jeg selv har taget, men også på baggrund af de kurser jeg har afholdt gennem tiden som freelanceunderviser hos forskellige udbydere i københavnsområdet. På kurserne - og gennem hele min karriere - har jeg lært at formidle selv meget teknisk viden, så budskabet bliver forstået.
I internettets ånd er al teori til mine kurser frit tilgængeligt her på siden, men for at få ordentligt udbytte af teorien er det vigtigt at du også har adgang til de tilhørende øvelser.
Når du har meldt dig til og betalt for et kursus, får du adgang til opgaverne, som du skal løse efter hver lektion. Du finder lektioner og øvelser her på siden, under det valgte kursus. Fordi du har adgang til al teori og alle opgaver på én gang, har du altid mulighed for selv at bestemme dit arbejdstempo.
Ved at løse opgaverne til lektionerne får du brugt teorien fra netop den lektion i praksis, og den sidder derfor bedre fast. Du kan selvfølgelig altid spørge undervejs, så du aldrig sidder fast i en tekst eller opgave.
Når du har løst opgaven, sender du den til mig, og jeg retter og kommenterer den, så du hurtigt får feedback på dit arbejde. Så snart din løsning er godkendt, får du desuden adgang til mit løsningsforslag og måske et par ekstra tips. Når du har gennemført alle lektioner og dine opgaveløsninger er godkendt, sender jeg dig et kursusbevis.
Du er selvfølgelig også altid velkommen med spørgsmål efter kurset er afsluttet.
Jeg har lavet et lille demokursus, hvor du kan se, hvordan systemet virker. Se det på siden Her